Leje af Løjt Forsamlings & Kulturhus
Alle kan i princippet leje lokaler.
1. gang man lejer lokalerne bliver man automatisk medlem af Løjt Forsamlings- og Kulturhus.
Lokale almen nyttige foreninger, små klubber og non profit organisationer kan leje på gunstige vilkår. Aftales med hver enkelt og kræver som min. at man er fast medlem i Løjt Forsamlinghus.
Nøglekode udleveres kort inden lejemålets begyndelse. Udleveres efter aftale med booker på telefon: 244 26 244 eller via e-mail
Nøglekoden virker kun på køkkendøren.
Bordopstillinger er ikke en del af lejen. Lejer skal selv sørge for opstillingen. Alle borde og stole er oppe på scenen, og skal efter afholdelse igen placeres på de pladser hvorfra de er hentet.
Der er i store sal plads til ca. 100-120 personer, afhængig af opstillingen. Lille sal er der yderligere plads til 30-40 personer.
Vi har firkantede borde i tre størrelser: 180x73 (6 pladser) 153x73 (4-6 pladser) og 120x73 cm (4 pladser)
Runde borde hver med opdækning til 8 personer størrelse 160cm i diameter.
Der er ca. 150 stole til rådighed, alle stole står også på scenen. Der er stolelift til rådighed. Anvendelse er på eget ansvar og skal være efter anvisning på liften.
BORDE OG STOLE MÅ UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER BENYTTES UDEN FOR FORSAMLINGSHUSETS LOKALER.
Service findes i skabene i lille sal og i skabene ved baren. Det er et standard sortiment i glas, tallerkener og andet til ca. 150 personer.
Der er mulighed for, at købe duge der passer til vore borde.
Duge findes i to størrelser.
Duge skal altid aftales under bestillingen af lokaler og er derefter til rådighed til festen.
I store sal, findes kontakterne på væggen ved baren. Der er lysdæmper for loftslys.
I lillesal findes kontakter til lyset ved køkkendøren.
Lys udenfor tændes i entre sammen med lys til toiletter.
Husk at slukke alle lys når lokalerne forlades.
Opvaskemaskine: I opvaskerummet er der industriopvasker. Opvasketid ca. 3 min. pr vask.
Inden der startes 1. gang med opvask, skal maskinen bruge ca. 1/2 time til opvarmning. Simpel vejledning findes på væggen.
Komfur: Stort gaskomfur, større antal gryder og pander til rådighed. Emhætte tændes på væggen. Skifte af gasflaske sker via en omskifter ved gasflasker uden for køkkenet.
Ovn: Industriovn med damp og varmluft.
Kaffemaskine: Moderne industrikaffemaskine. Kaffemaskinen er tilsluttet direkte vandforsyning og kan brygge 2x10 liter kaffe ad gangen. Der er et større antal termokander til rådighed. Kaffefiltre findes ved kaffemaskinen.
Klude: Medbring selv viskestykker, karklude, gulvklude og poser til affald.
Der findes køleskab ved baren i store sal, skal tændes inden brug, tændes under skabet til lydanlæg. Dette køleskab er beregning til drikkevarer.
I køkkenet er der køle- og fryseskabe.
Der er i sidebygningen stort kølerum. Der skal tændes for kølerummet i god tid. Nøgle til kølerummet hænger på en krog i køkkenet.
Der er i store sal moderne fastmonteret projektor, tilsluttes på væggen i højre side af salen. Der er HDMI kabel til rådighed.
Brug af AV-udstyr og lydanlæg kun efter aftale. Lydanlæg er ikke anvendelig som musikanlæg ved fester.
Der er lydanlæg med teleslynge og trådløse mikrofoner til rådighed.
Det er forbudt!!!
Det er strengt forbudt at bruge søm, skruer, tegnestifter, tape og andre former for klæbemidler til ophæng på vægge, vinduer, døre og lofter.
Konfetti og lignende er ikke tilladt da det ødelægger vores gulve.
Det gælder både indenfor og udenfor.
HVIS DETTE IKKE OVERHOLDES KAN DER FORVENTES EKSTRAREGNING FOR OPRYDNING.
Vi vil altid sende en ekstra regning for rengøring, normalt 2 timer á 500 kr. Modregnes i det indbetalte depositum.
Styole og borde mpå IKKE bruges udendørs.
Husk det er dig som lejer der er ansvarlig for at disse regnler overholdes.
Ved afbestilling senere end 30 dage inden arrangementet tilbagebetales indbetalt depositum ikke.
Ved afslutning og aflevering af lejemålet:
Som lejer skal man ALTID selv sørge for oprydningen. Huset skal altid afleveres opryddet. Borde og stole skal på plads på scenen igen. Gulve skal fejes. Affaldsspande skal i den store blå container udenfor. Flasker skal i flaskecontainer og dåser i dåsecontainer.
Som standard står Løjt Forsamlingshus for rengøringen. Vi benytter rengøringsfirma der sørger for en professionel rengøring efter jeres arrangement.
Bemærk til ungdomsfester er egen rengøring er ikke en mulighed.
Ved egen rengøring skal det udøres efter de retningslinjer der angives af Løjt Forsamlingshus.
Indbetalt depositum tilbagebetales efter godkendt aflevering og rengøring.
Bemærk ved leje af lokaler til ungdomsfester kan man ikke selv lave egen slut rengøring, rengøringen opkræves i forbindelse med lejeaftalen.
Nedenstående SKAL altid udføres ved afslutning af leje:
KØKKEN:
- Sluk for udsugning ved komfur og opvaskemaskine.
- Sluk for opvaskemaskinen. Tag riste og det grå rør op fra opvaskemaskinens bund, og skyl delene inden de igen sættes på plads.
- Rengør ovn og komfur, hvis de er brugt. Rengøring gælder også ovnplader.
- Alle brugte gryder skal rengøres og stilles på plads.
- Madrester skal helst tages med hjem, alternativt kan de i LUKKEDE plastposer/sække og placeres i den store blå container. ALDRIG uden for container.
Husk du er ansvarlig for lejemålet.
Det vil altid være den person/forening/firma der står anført på lejeaftalen, der har det fulde ansvar for eventuelle skader på huset og/eller interiør, med behov for reparation/udbedringen/udskiftning.
Det er lejer der er 100% ansvarlig for oprydningen og evt. ekstra udgifter i forbindele med manglende aflevering.
Prisen er som min. 500 kr. pr. påbegynt time.
Skulle sådanne udgifter forekomme vil det kunne udløse en opkrævning med krav om dækning af udgifterne.
Porcelæn, glas og bestik: Alt service sættes på den plads, hvorfra det blev taget. Kopper og glas skal altid tørres af efter opvasken med viskestykke.
Ved baren: Sluk for køleskabet (ledningen fjernes fra stikkontakten under lydskabet tv. for køleskabet).
Affald: Alt affald skal fjernes inden lokalerne afleveres. Papkasser skal helst tages med hjem.
Medbring selv plastsække til affald. Affald lægges i den store blå container under halvtag. Madreser SKAL ALTID placeres i lukkede plastposer
Lille Sal: 5 stk små træborde stilles i lille sal med 6 stole ved hvert bord.
Store sal: Borde og stole stilles på scenen, de store træborde stables på den blå kørevogn. Stole stables med 7 stk i hver stak
Dåser og flasker: altid i de dertil indrettede containere i skuret.
Brugte Lysestager renses for stearin. Lysestager må ikke kommes i opvaskemaskinen.
Alle gulve fejes. Koste samt fejebakke findes i skabet i opvaskerummet.
Ødelagt/ituslået glas og service placeres i køkken, og der afleveres en liste. Vi forbeholder os ret til modregning.
Sluk og luk
- Alle døre låses og lys slukkes, husk også udendørslys, slukkes i forgangen. Husk der er 2 døre i forgangen der skal kontrolleres.
- Nøgle til kølerum hænges på krogen ved døren til den gamle krostue.
Hvis strømmen svigter: Målerskabe findes ved køkkendør og til højre for scenen (bag døren). Typisk kan det være der, relæet slår fra.
Nødnummer til elektriker findes begge steder.