Historien om Løjt Forsamlings- og Kulturhus

Skrevet af Niels Holck, formand 2012 - 2020
Efter 1864, hvor hele Sønderjylland var under tysk styre, blev der undervist på tysk i skolerne, og der blev prædiket på tysk i kirkerne. Derfor byggede de dansksindede forsamlingshuse hvor man kunne holde møder og tale dansk og høre foredrag på dansk og, ikke mindst, synge danske sange.
Men før foredraget blev der serveret kaffe og kager som deltagerne havde med hjemmefra - og der opstod hurtigt konkurrence om hvem der kunne levere de lækreste tærter, de fyldigste lagkager og de sprødeste småkager.
Sangene, foredragene og kaffebordet gik op i en højere enhed som udtryk for den nationale kampvilje. Og, som en Ribe-bisp formulerede det: Sønderjyderne har tre sakramenter: dåb, nadver og det sønderjyske kaffebord.

Til et såkaldt fuldt kaffebord hører der iflg. Museumsinspektør Inge Adriansen mindst syv slags bløde og syv slags hårde kager. Og når fadene gik rundt skulle man tage et stykke - alt andet var dybt uhøfligt.
Til alt dette blev der drukket spandevis af kaffe - den femte kop blev skænket når man gik i gang med småkagerne!
Der var naturligvis forskel på serveringerne, men det var kendt at et fuldt kaffebord på Løjtland var særdeles omfattende og overgik fx det i Haderslev.

På Løjtland forsøgte man i 1912 – 13 at samle penge ind til bygning af et forsamlingshus. Det mislykkedes, og så kom 1.verdenskrig hvor mere end 30.000 danske mænd måtte gå i tysk krigstjeneste.
Man fik andet at tænke på.
Men krigen sluttede, og i 1920 blev Sønderjylland (Nordslesvig) så en del af Danmark.
I Løjt Kirkeby fandtes fra gammel tid to kroer: en dansk og en tysk. Den danske kro ligger her endnu. Men sidst i 1920erne brændte den tyske kro. Derefter blev grunden købt af en kreds af danske, og i 1929 blev så her
Løjt Forsamlingshus bygget. Indviet i 1930 med taler af bl.a. H.P.Hanssen.

Fra starten fungerede Forsamlingshuset med en bestyrer, der boede på 1.sal.
På et areal vest for Forsamlingshuset blev der anlagt en have og bygget en tribune hvor der blev opført forskellige friluftsspil.
I 1940 blev landet besat af tyskerne, og i slutningen af krigen blev tyske flygtninge indkvarteret i Forsamlingshuset.

Men krigen sluttede, og i 1920 blev Sønderjylland (Nordslesvig) så en del af Danmark.
I Løjt Kirkeby fandtes fra gammel tid to kroer: en dansk og en tysk. Den danske kro ligger her endnu. Men sidst i 1920erne brændte den tyske kro. Derefter blev grunden købt af en kreds af danske, og i 1929 blev så her Løjt Forsamlingshus blev bygget. Indviet i 1930 med taler af bl.a. H.P.Hanssen.

Fra starten fungerede Forsamlingshuset med en bestyrer, der boede på 1.sal.
På et areal vest for Forsamlingshuset blev der anlagt en have og bygget en tribune hvor der blev opført forskellige friluftsspil.
I 1940 blev landet besat af tyskerne, og i slutningen af krigen blev tyske flygtninge indkvarteret i Forsamlingshuset.

Efter krigen blev tiderne bedre, især i 1960erne og -70erne, men samtidig faldt interessen for forsamlingshusene. Det blev ikke længere muligt at have ansat en bestyrer, så nu blev Forsamlingshuset i Løjt et såkaldt nøgleforsamlingshus, dvs. at huset kunne lejes, man fik udleveret en nøgle, men så skulle man selv lave mad, dække bord og rydde op.

Forsamlingshuset er en selvejende institution, og derfor var der fra dag èt en bestyrelse, der på den årlige generalforsamling aflagde beretning over for medlemmerne.
Men da bestyreren forsvandt, måtte bestyrelsens medlemmer selv klare det hele: vedligeholdelse, udlejning, rengøring, arrangementer osv.

Da vi når frem til årtusindskiftet trak mørke skyer op over Forsamlingshuset. Taget over Store Sal skulle udskiftes og derefter isoleres, gulvene var i en rædsom forfatning, og stole og borde var helt udslidte.
Heldigvis fik man hjælp til taget fra A.P.Møller-fonden, og også andre skød til. Men alligevel endte det med en gæld på over 500.000 kr.

Siden 2012 er der sket meget. Via hjælp fra fonde, har det hjulpet en del på Forsamlingshusets økonomi. Og så blev køkkenet gennemgribende fornyet med udvidelse af opvaskerummet, udskiftning af installationer og en mere arbejdsvenlig indretning.
Et faldefærdigt frysehus blev fjernet, og et gammelt udhus totalt fornyet. Og så kom der nye borde og stole og sangbøger og gardiner og grus på pladsen etc.etc.
Den helt store forandring kom da man med hjælp fra skibsreder Michael Jebsen fik det grønne område vest for Forsamlingshuset retableret. Gennem 40-50 år var der intet gjort, og selvsåede træer rakte ind i himlen. Nu er der en smuk grøn plæne med enkelte store træer - og i tusindvis af påskeliljer og krokus dukker op ved forårstide!
Lysekroner i et forsamlingshus! Det lyder som et fata-morgana. Men Edvin er fiks på fingrene og både tegner og udformer otte flotte lysekroner, der nu stråler i Løjt Forsamlingshus´ Store Sal.
Løjt-boerne skønnede på vores arbejde og var uhyre villige til at hjælpe med reparationer, madlavning, lugning af ukrudt og meget mere.

Forsamlingshus. Et herligt navn - og et hus med en vigtig mission.
Velegnet til brug i landsbyer og mindre bysamfund. Fællesskab er nøgleordet, og det kræver en vis bekendthed mennesker imellem. Derfor dur et forsamlingshus i en stor eller større by ikke.
Et spændende nybrud var det dog da TV2`s udsendelser med titlen Højlunds Forsamlingshus for en del år siden løb over skærmen.

Men stadig lever forsamlingshusene over hele landet. Her mødes man og synger og spiser sammen. Her er generalforsamlinger og debatmøder, julestue og revy.
Her er der solid snak henover kaffebordet, gamle bekendte og nye ansigter.
Bryllupper og begravelser. Fødselsdage og jubilæer. Og sandelig også en aften Kun for kvinder!

Med synlige og usynlige tråde er Forsamlingshuset bindeled for det fællesskab uden hvilket et samfund ikke kan bestå.

Niels Holck Formand
2016